Genbrug, forskning og miljø udvikling er essentielle emner for på sigt at sikre et erhvervsliv i balance med miljøet. Liberal Alliance Hillerød ser gerne, at der sættes fokus på at styrke de virksomheder, som yder en indsats for miljøet for sig selv og for andre virksomheder. Det er Hillerød kommunes fornemste opgave at bane vejen, for at den slags initiativer kan etableres i private regi. Eksempelvis skal der i næste valg periode identificeres områder, hvor der kan ligge erhvervstunge virksomheder – og byrådet turde stå ved det.
Liberal Alliance så gerne, at man i samarbejde med miljøministeriet og erhvervslivet i Hillerød undersøger, om man kan udbygge viden og kompetencerne inden for Miljø teknik og Grøn udvikling da der dels kan søges en række tilskud og dels uden tvivl er vejen frem for en voksende erhvervsliv og miljø.
Det er de færreste virksomheder, som bevidst forsøger at omgå miljøreglerne. Langt de fleste virksomheder har stor respekt for, at vi skal passe på miljøet, men regler, omstændige processer og sjove ideologiske principper komplicerer og fjerne fokus fra lovgivningen. For at virksomhederne kan holde fokus på lovgivningen er det essentielt, at yderligere regler og retningslinjer er så få og simple som muligt. De skal være til at gennemskue, give mening og være til at finde ud af.